23948sdkhjf

Opkøb skal indfri Danfoss’ vækstmål

I kølvandet på overtagelsen af finske Vacon gør Danfoss klar til flere opkøb. Målet er markant højere vækst.
Sidste år brugte Danfoss cirka 7,7 mia. kr. på købet af den finske producent af frekvensomformere Vacon. Nye opkøb skal sammen med organisk vækst være med til at indfri den danske industrigigants nye ambitiøse vækstmål. Det skriver Jyllands-Posten.

En årlig vækst på 7-10 procent. Det er den langsigtede målsætning for Danfoss, forklarer industrigigantens koncernchef Niels B. Christiansen til avisen.

- Indtjeningen og vores konkurrencekraft er løftet til et betydeligt højere niveau, og det har skabt værdi for ejerne. Nu er det tiden at øge værdien yderligere ved at løfte salget, siger Niels B. Christiansen til Jyllands-Posten.

Den ambitiøse målsætning, der er det dobbelte af 2014-væksten på 4 procent, bliver opstillet efter, at Danfoss over nogle år har tredoblet indtjeningen og høvlet en stor del af gælden. Samtidig har arbejdet med at effektivisere forretningen øget produktiviteten med 10 procent og givet en besparelse på over 1 mia. kr.

Ud over købet af Vacon brugte Danfoss et milliardbeløb på at købe 20 procent af aktierne i den tyske solcelleproducent SMA. Siden 2010 er der også brugt 6 mia. kr. på køb af aktier i Sauer Danfoss.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109