23948sdkhjf

Maskininvestering skal højne kvaliteten hos AC Hydraulic

Den midtjyske virksomhed har investeret i en Costa slibe- og afgratningsmaskine.
Den nye Costa MB4 blev installeret hos AC Hydraulic i sidste uge, og nu er virksomhedens medarbejdere ved at gøre sig de første erfaringer med det nye medlem af maskinparken, som er leveret af Rønde Industriteknik.

- Den skal lave en efterbearbejdning af vores pladeemner efter laserskæring. Der opstår en oxid-hinde og nogle skarpe kanter og for at få malingen til at binde, skal de fjernes. Så det er en kvalitetsopgradering, at vi investerer i sådan en maskine, fortæller John Holmgren Madsen, der er produktionschef hos AC Hydraulic.

- Vi ønsker at stille større krav til os selv og den kvalitet, vi leverer, tilføjer han.

Maskinen kan håndtere emner fra 150-900 mm i længden og 1½-16 mm i tykkelsen. Derudover er den bestykket med flere aggregater både over og under emnet, og med dette setup er den i stand til netop at fjerne de uønskede belægninger og runde kanterne, så de er klar til maling på begge sider af emnet i et gennemløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078