23948sdkhjf

Nu kan generationsskiftet ske uden skattesmæk

Den kommende finanslov åbner op for, at næste generation kan overtage virksomheden uden at skulle frygte et skattesmæk.
Som reglerne har været strikket sammen hidtil, skulle den nye generation være hovedaktionær med mindst 25 % af aktierne, ligesom overdragelsen skulle udgøre mindst 15 % af stemmeværdien, hvis man ville undgå skattesmækket. Hvis ejeren døde, var det dog helt andre regler, der gjaldt. Men de regler er snart en saga blot, for med den kommende finanslov bliver loven en hel del lempeligere. Det skriver Erhvervsbladet.

Med de kommende regler skal den nye generations ejerandel af aktierne kun udgøre 1 %, og samtidig forsvinder kravet om, at ejeren skal være hovedaktionær.

- Vi ved, at danske selvstændige er nogle af de ældste i Europa. Så på dette punkt er vi glade for, at regeringen kommer virksomhederne i møde, udtaler Søren Nicolaisen, afdelingschef i Håndværksrådet, til Erhvervsbladet.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094