23948sdkhjf

Væksten har bidt sig fast hos Niebuhr Gears

Tandhjuls-producenten opretholder den høje aktivitet i en regnskabsperiode, der kun tæller seks måneder.
Ikast-virksomheden Niebuhr Gears fastholder en høj aktivitet i de sidste seks måneder af 2014. I 2013/2014-regnskabet gik tandhjuls-producenten i sorte tal efter et enkelt år med underskud.

- Det går fornuftigt uden at være prangende. De største kunder køber mindre, men der kommer nye kunder til. Vindmøllebranchen køber fine mængder - men til pressede marginer - mens vi tager markedsandele i den brede industri, siger administrerende direktør Rasmus Niebuhr, og tilføjer:

- Vi har øget omsætningen i Norge, Sverige og Tyskland.

Ændringen i regnskabspraksis sker, fordi Niebuhr Gears harmoniserer regnskabsåret med sit kinesiske datterselskab, der skal følge kalenderåret. Og derfor tæller det seneste regnskab kun seks måneder.

Industriteknikere er en stor mangelvare
Der er dog en ting, som kan spænde ben for en fortsat vækst. Faglært personale er i den grad blevet en mangelvare, og derfor satser industrivirksomheden på at uddanne morgendagens industriteknikere. Tidligere har virksomheden hentet arbejdskraft i Tyskland, men her er det også blevet svært at finde de rigtige kandidater.

- Lige nu har vi to ubesatte stillinger, og det betyder, at vi har et kapacitetsapparat, der til tider står stille. Selv om vi får masser ansøgninger, er der ingen relevant faglært arbejdskraft mellem ansøgerne, fortæller Rasmus Niebuhr.

- Vi prioriterer lærlinge højt og har ti lærlinge i øjeblikket. Vi har Niebuhr-akademiet, så vi bruger tid og ressourcer på at uddanne.

Niebuhr Gears har hovedparten af sin ansatte i Ikast, mens der er 50 ansatte i det kinesiske datterselskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08