SSAB sælger rørdivision
Den svenske stålgigant SSAB har indgået en aftale med Evraz Group S.A. om salg af SSAB’s noramerikanske rørvirksomhed IPSCO Tubulars.
IPSCO Tubulars havde i 2007 en omsætning på 2,4 mia. dollars og et overskud før afskrivninger på 400 mio. dollars. Aftalen mellem SSAB og IPSCO omfatter 12 rørværker, to stålværker i USA samt tilhørende skrotanlæg. Selskabet har ca. 3.250 medarbejdere.
Kilde: SSAB - http://www.ssab.com