23948sdkhjf

MT Højgaard skal bygge stålfundamenter til havmøllepark

MT Højgaard har netop indgået endnu en kontrakt med DONG Energy om opførelsen af 30 vindmøllefundamenter på havet ud for England.
De 30 fundamenter skal stå i vindmølleparken Gunfleet Sands ud for Storbritanniens kyst. MT Højgaard har i forvejen stor erfaring med at etablere vindmøllefundamenter i den engelske havbund, og har tidligere bygget for Elsam, der nu er en del af DONG Energy. Gunfleet Sands bliver den sjette havvindmøllepark i England på fundamenter fra MT Højgaard.

- Vi ser frem til, at arbejdet kan udføres i et godt samarbejde og med fuld udnyttelse af MT Højgaards ekspertise og erfaringer, siger Frits Kristoffersen, Project Manager, DONG Energy.

Fundamenterne består af monopiles, som er enorme stålrør med en diameter på 4,7 meter. Rørene er fra 32 til 49 meter lange og vejer omkring op til 330 tons stykket, og skal rammes op til 35 meter ned i havbunden. En opgave, der kræver en god blanding af komplicerede ingeniørberegninger og masser af rå maskinkraft.

Kontrakten gælder i første omgang 30 vindmøller, men DONG Energy har også rettighederne til at opføre yderligere 18 møller i Gunfleet Sands 2. Med 48 møller i drift vil anlægget producere 172 megawatt, hvilket er nok til at dække energiforbruget i 120.000 husstande, svarende til en fjerdedel af befolkningen i Essex.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078