23948sdkhjf

Nyt innovationsnetværk for underleverandører i vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien har gennem Erhvervs- og Byggestyrelsen netop fået tilsagn om støtte på 2,2 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til dannelsen af et nyt innovationsnetværk for underleverandører i Vindmølleindustrien.
Konceptet for netværket er udarbejdet i samarbejde med virksomhederne og Region Midtjylland, og udspringer af en ide fra Vindmølleindustriens årsmøde 2007 om styrket samarbejde mellem underleverandør.

- Der er ingen tvivl om, at underleverandørerne kommer til at spille en mere central rolle i fremtidens vindmølleindustri. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu sætter fokus på udvikling og samarbejde mellem underleverandørvirksomhederne, og derved styrker vores konkurrenceposition både dansk og international, udtaler Erik Gammelgaard, marketingchef hos kk-electronic i Ikast.

Netværket skal primært drives af de deltagende virksomheder og skal blandt andet gøre virksomhederne endnu bedre til at være innovative og udviklingsorienterede. Med det som grundlag er det målsætningen, at virksomhederne på sigt skal kunne påtage sig endnu større leverancer til såvel danske som udenlandske vindmølleproducenter.

Igennem fælles indsatser, der sigter mod at opkvalificere medarbejdere og tiltrække nye og højtkvalificerede medarbejdere skal virksomhederne bag netværket også, danne formaliserede netværk med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

Bag netværket står Vindmølleindustrien i samarbejde med kk-electronic A/S, Hydra-Grene A/S, Dansk Overflade Teknik A/S, JSB Plast, Bachman Electronic, KP Komponenter, Silkeborg Spåntagning, Zero-Max, Lund & Sørensen og AVN Hydraulik.

Kilde: Vindmølleindustrien - http://www.windpower.org

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141