East Metal leverer til Rødby-projekter
Metal-virksomheden bidrager til opførelsen af sti- og fodgængerbroer.
Projekterne skal sikre en tilstrækkelig infrastruktur og trafikafvikling i forbindelse med byggeriet.
To af disse opgaver er opførelse af sti- og fodgængerbroer over motorvejen og jernbanen. Blandt de prækvalificerede entreprenører vandt firmaet Zacho-Lind A/S opgaven, og virksomheden valgte East Metal til at stå for stålkonstruktionen i broerne.
- Broerne er kombinerede træ og stålbroer, således stålkonstruktionen er det bærende element, mens brodækket udføres i træ og glasfiber. De to broer er henholdsvis 50 meter og 145 meter lange og 4,5 meter brede, oplyser East Metal.
Stibroernes stålunderbygning har East Metal fremstillet. Arbejdet er udført i S355-stål med 3.2 certifikat, og svejsningerne er sket i henhold til ISO/EN 3834-2, EN 1090-2 EXC 3 og EN 15609 af certificerede svejsere. Efterfølgende har East Metal overfladebehandlet konstruktionen i korrosionskategori C3 M.
Den første bro står allerede færdig, og Rødbys borgere kan nu passere jernbane og motorvej uden problemer.