Migatronic Automation henter ny salgsdirektør
Positive markedsforhold har fået svejseautomatiseringsvirksomheden til at styrke salget i form af en ny salgsdirektør.
I den forbindelse har Migatronic Automation ansat Jan Østergaard Knudsen. Han har en baggrund som elektroingeniør med speciale i styrings- og reguleringsteknik, og han har altid arbejdet med direkte salg, salg via forhandlere og salgsselskaber og har stor international salgserfaring igennem de sidste 25 år. Jan kommer fra Fritz Schur Technical Group.
Ud over at varetage salgsafdelingen vil Jan Østergaard Knudsen være medansvarlig for den daglige ledelse af virksomheden sammen med fabriksdirektør Keld Kjelgaard.