23948sdkhjf

Cemecon rammer vækståre

Nanoteknologi-virksomheden oplever en stigende omsætning især i Tyskland efter et utilfredsstillende 2014-regnskab.
Aarhus-virksomheden Cemecon Scandinavia A/S, der beskæftiger sig med overfladebehandling baseret på nanoteknologi, havde et utilfredsstillende 2014-regnskab. Her endte resultatet før skat på et minus på 0,25 mio. kr.

Udviklingen er dog i den grad vendt i år, fortæller administrerende direktør Christen A. Stræde. Den positive udvikling sker, fordi virksomheden fået et salgsgennembrud på sine vigtigste markeder.

- Vi er blevet mere effektive. Der er en stor gevinst i den sidste del af kammeret, og der er kommet en større volumen på hos os i år, siger direktøren, der beskriver sin branche som et teknologikapløb med fokus på holdbarhed.

Høj vækst i Tyskland
Det tyske marked har udviklet sig meget positivt i hele 2014. Her oplevede Cemecon en vækst på 75 procent i forhold til året før, og i år har virksomheden haft en vækst på 45 procent i første halvår.

- 2014 afspejler en betydelig satsning på udvikling af nye belægninger og investering i de nære markeder. Det er specielt Tyskland, Sverige og Polen. Satsningen vil resultere i en udvidelse af salgskorpset på de tre eksportmarkeder, siger Christen A. Stræde.

Det danske marked har også udviklet sig meget flot i 2015 med en vækst på ti procent i første halvår. Virksomheden finder blandt andet sin vækst hos producenter af faste formværktøjer til plastemner.

- Vi har en service, der kan justere målene på værktøj på nano-millimeter. Det gør, at vores belægning bliver en del af værktøjsdesignet på slidkomponenter. siger Christen A. Stræde.

Cemecon Scandinavia har tolv ansatte. Heraf er der ansat én sælger i Tyskland og én sælger i Sverige.

Se også vores brancheanalyse for den danske overfladebehandlings-branche .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078