23948sdkhjf

Europas største "mikrobølgeovn" sikrer Dancoat fremgang

CIR-tørreovn giver virksomheden kunder fra Sydeuropa og hele Skandinavien til den danske overfladebehandler.
I halvandet år barslede Dancoat med en million-investering i en ny hærdeovn. I september sidste år stod ovnen klar, og den har åbnet dørene for et helt nyt marked for overfladehandleren.

- Ovnen har gjort, at vi kan klare hasteopgaver i offshore- og vindmølleindustrien. Det er Europas største hærdeovn, og det giver kunder helt fra Sydeuropa og hele Skandinavien, fortæller administrerende direktør Henrik D. Matthiesen.

CIR-tørreovnen har reduceret hærdningstiden fra seks døgn til to-tre timer.

Læs også brancheanalyse: Overfladebehandlere tjener flere penge

I starten var investeringen tænkt som en ekstra service til virksomhedens eksisterende kunder, men det blev hurtigt klart, at der er ekstra kapacitet i den nye ovn.

Den nye ovn er en væsentlig grund til, at omsætningen er øget, forklarer direktøren.

- Vi er heldige med at have fået en større markedsandel. Desværre er overkapaciteten der stadig i vores segment, men den er blevet mindre.

Dancoats bruttofortjeneste voksede med 22 procent til 30 mio. kr. i 2014.

Forventer fremgang
I 2015 har virksomheden været ramt af nedgangen i olie- og gasindustrien.

Men direktøren ser positivt på markedsudvikling.

- Vi tror meget på fremtiden. Der bliver planlagt store vindmølleparker i Europa, og jeg tror, at der starter en kontrolleret fremgang i branchen efter sommerferien.

Dancoat overtog i starten af juli virksomheden Ibsen Jensen Korrosionsbeskyttelse i Esbjerg. Det er sket som et strategisk træk for at kunne servicere virksomhedens kunder i Esbjerg bedre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088