23948sdkhjf

Tajco tager tigerspring

Et succesrigt indtog på det amerikanske marked og større salg til producenter af familiebiler giver bonus hos den danske producent af rørhaler.
Tajco omsatte i 2014 for 655 mio. kr. og fik et overskud efter skat på 52 mio. kr. Dermed var der tale om massiv vækst fra 2013, hvor omsætningen lå lige over 475 mio. kr. Det skriver Børsen.

- Vores vækst er accelereret de seneste år, efter at vi har fået slået hul på det amerikanske marked. Det er lykkedes os at få en meget bred og flot kundeportefølje i den globale bilindustri, og vi er i dag verdens største inden for vores område, siger administrerende direktør Rolf Ebbesen til avisen.

Tajco producerer rørhaler til udstødningsrør, og traditionelt har virksomhedens kunder været luksusbilproducenter som BMW og Audi. Nu er man imidlertid også begyndt at sælge godt hos familiebilsproducenter som Honda og Ford. I familiebilssegmentet har Tajco en markedsandel på 17-18 procent, men den forventer Rolf Ebbesen vil vokse i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093