23948sdkhjf

Automation giver vækst hos Migatronic

Salget af automationsløsninger steg markant i første halvår af 2015. Indtjeningen er dog fortsat under pres.
Migatronic omsatte i første halvår for 150,7 mio. kr. mod 139,4 mio. kr. i samme periode i 2014.

- Omsætningsstigningen på 8 procent hidrører primært fra forretningsområdet svejseautomatisering, hvor omsætningen er fordoblet i første halvår 2015 i forhold til første halvår 2014. Derimod er der indenfor manuelt svejseudstyr alene realiseret en omsætningsfremgang på 0,6 procent i forhold til samme periode i 2014, skriver Migatronic i sit halvårsregnskab.

På trods af den øgede omsætning har det ikke været muligt at fastholde resultat af primær drift (EBIT), som er faldet med 2,8 mio. kr. til 2,1 mio. kr. Resultat før skat faldt samtidig med 1,0 mio. kr. til 3,1 mio. kr.

- Dette fald skyldes primært en generelt lavere indtjening på større automatiseringsprojekter, hvor der er stærkt prispres i markedet. Migatronic oplever også et øget prispres indenfor manuelt svejseudstyr, samt et generelt pres på kostpriserne som følge af stigningen i kursen på US dollar. Virkningerne fra den stigende dollarkurs vil blive modvirket dels af øget fokus på kostprisreduktioner og –optimeringer, dels af optimering af salgspriser, skriver Migatronic.

Migatronic fastholder på baggrund af udviklingen i første halvår forventningerne om en stigende omsætning i hele 2015. Samtidig nedjusteres forventningerne til overskuddet før skat fra 10-15 mio. kr. til 5-8 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117