Stor, svensk ordre til Skako
Skako Concrete har indgået en større kontrakt på leverance af udstyr til Kungsör AB til produktion af forspændte betonelementer.
- Ordren er et resultat af den nye strategi, hvor der arbejdes målrettet med Skako Concretes kernekompetencer på udvalgte markeder og er også vigtig i bestræbelserne på at udbygge Skako Concrete´s tilstedeværelse på det svenske marked, udtaler administrerende direktør i Skako Concrete, Søren Pedersen.
Skako-gruppen er aktiv over hele verden inden for beton-blandeanlæg og vibrationsudstyr til materialehåndtering og industrielle processer. Koncernen beskæftiger i alt 190 medarbejdere i otte lande.
Ordren ændrer ikke Skakos forventninger til resultatet i 2015.