23948sdkhjf

Mekoprint køber op i Lemas konkursbo

Konkursramte Lemas bearbejdnings-aktiviteter er kommet på nordjyske hænder. Ledelsen rykker med, men medarbejderne gør ikke.
Mekoprint har overtaget aktiviteterne fra konkursramte Lema. Det skriver Mekoprint i en pressemeddelelse.

Kurator i Lemas konkursbo Torben Korsager Andersen fra Interlex Advokater udtrykte allerede i sidste uge optimisme omkring en videreførelse af aktiviteterne hos den konkursramte underleverandør.

Ifølge kuratoren har der været flere henvendelser, men det blev altså den Støvring-baserede metal- og elektronikvirksomhed Mekoprint, der løb med titlen som redningsmand.

Ledelsen rykker med – medarbejderne gør ikke
Både Mekoprint og Lema opererer inden for kundespecifik metalbearbejdning, og overtagelsen omfatter kunderelationer, ordrebeholdning, kundespecifikke værktøjer samt varelager og igangværende opgaver.

- Kunderne fra Lema passer godt til Mekoprint med høje krav til alt fra laserskæring og stans til svejsning, lakering og anodisering, som vi effektivt kan håndtere samlet under ét tag, siger Anders Kold, der CEO for Mekoprint.

Til gengæld redder købet ikke Lemas ansatte. Kun direktionen flytter med over til Mekoprint, hvor den tidligere Lema-CEO, Jakob Stautz, skal indgå i et forretningsudviklingsteam med sin tidligere Lema-partner Ole Skov, der ligeledes rykker med til Mekoprint Mechanics.

Ud over medarbejderne omfatter handlen heller ikke driftsmidler og ejendomme. Konkursdekretet blev afsagt den 1. september.

Lemas metalbearbejdningsaktiviteter skal udvide Mechanics-divisionen hos Mekoprint, der blandt andet producerer kabinetter og frontpaneler. Udover Mechanics råder Mekoprint også over divisionerne Electronics, Graphics, Chemigraphics og Cables.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078