Underleverandør 400 km ude i rummet
Frysebokse fra JJ Mechatronic har taget den lange tur fra Jyderup og 400 km ud i rummet til den International Rumstation, ISS.
Boksene bliver brugt i rumstationens fryser, MELFI (Minus Eighty Laboratory Freezer for ISS ), hvor for eksempel vævsprøver, mikroorganismer og lignende, der har været påvirket af vægtløsheden på rumstationen, bliver frosset ned til minus 80 grader.
Fryseboksene blev fremstillet frem til 2009, men er stadigvæk i brug.
Elektronikvirksomheder trækker i firmaet
I øjeblikket er der godt gang i ”butikken” med mange nye spændende projekter i støbeskeen. Derfor er der blevet plads til flere medarbejdere, så underleverandøren i dag er 35 ansatte i Jyderup.
Det er en bred vifte af kunder blandt elektronik-relaterede virksomheder, der er interesserede i JJ Mechatronics kompetencer inden for tyndpladebearbejdning, fræste emner, komplette apparatløsninger og opgaver, der kræver et maskinprofilsystem.
- Vi ser derfor rimelig positiv på fremtiden hvilket også afspejler sig i øgede maskininvesteringer, idet der er investeret yderligere i et nyt 5-akset bearbejdningscenter, som bliver leveret primo 2016, oplyser sales manager ved JJ Mechatronic, Willy Madsen.