23948sdkhjf

NKT klar til opkøb

Ny ambitiøs strategi skal løfte forretningen og gøre producenten af avancerede kabler til synonym med kvalitet.
Først skal indtjeningen op, så kommer væksttiltagene. Det er kernen i NKT's nye koncernstrategi, der går under navnet Excellence 2020. Det skriver Jyllands-Posten.

NKT er klar til opkøb for at nå vækstmålene, og kapital er intet problem, fortalte koncernchef Michael Lyng, da strategien blev præsenteret på NKT Holdings kapitalmarkedsdag onsdag.

- Vi har meget klare mål for en optimal kapitalstruktur, og der er ingen covenants på NKT’s gæld. Vi har masser af skudkraft, når det gælder om at kunne understøtte med både vækst og opkøb. NKT har omkring 4 mia. kr. til dette formål plus et stort frit cash flow, sagde Michael Lyng ifølge Jyllands-Posten.

Mere konkret ser koncernen vækstmuligheder inden for offshore og jernbane. Indtjeningen skal forbedres på områderne lavspændings-, bygnings- og mellemspændingskabler samt bilindustrien. Endeligt overvejer NKT restruktureringer inden for landbaserede højspændingskabler samt tilbehør og Apac Cables.

Excellence’s mål er, at væksten i 2020 skal sikre investorerne et afkast på den investerede kapital på mindst 15 procent. I dag ligger det på 7 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078