23948sdkhjf

Hvem laver hvad i Granly Gruppen?

Virksomheden Granly har eksisteret siden 1980’erne. I de senere år er virksomheden ekspanderet voldsomt, og efterhånden har virksomheden tillagt sig så mange kompetencer, at det kan være svært for omverdenen at finde ud af. Produktionsdirektør for Granly Gruppen Brian Vogt ønsker nu at kaste lys og klarhed over virksomhedens mange ekspertiser.
Granly A/S blev etableret i 1980’erne med fokus på reparation af skibe, fremstilling af maskiner til minkindustrien samt reparation af trykluftsværktøjer. I dag er Granly Gruppen meget mere end det – nye kompetencer og ekspertiser, nye afdelinger og nye medarbejdere er stødt til virksomheden, der i dag rummer tre segmenter: Granly Smede- og Maskinfabrik, Granly Marine og Granly Diesel.

Produktionsdirektør for Granly Gruppen Brian Vogt erkender, at virksomheden har vækstet så hurtigt i de senere år og tillagt sig en mængde nye kompetencer, som det kan være svært for udenforstående at overskue. Her fortæller han om de tre forskellige segmenter, fuldautomatiske maskiner til fremstilling af beslag og lasker, produktion til den maritime sektor og om at være eneimportør af Cummins produkter til Danmark, på Færøerne og på Island.

Granly Smede & Maskinfabrik
Granly Smede og Maskinfabrik udfører underleverandørarbejder til nogle af Danmarks største virksomheder. Som det allernyeste har afdelingen sammen med de nye produktionshaller på 2000 kvadratmeter investeret i to fuldautomatiske maskiner til beslag og lasker.

- Som nok de eneste i Skandinavien har vi investeret i disse to fuldautomatiserede maskiner, der kan producere alt i beslag og lasker – i både stål, rustfri og alu, siger Brian Vogt til Metal Suppply.

- Vi har 90 mand til at varetage produktionen i vores smede- og maskinværksted. Mange af dem er certificerede svejsere – så vores kvalifikationer er i orden, supplerer han.

Granly Marine
Allerede i juni 2001 opkøbte Granly Gruppen Iras Marine i Esbjerg og udvidede på den måde aktiviteterne inden for den maritime sektor. Med overtagelsen af hovedparten af aktierne i Esbjerg Shipyard A/S, som er selskabet bag Flydedokken i Esbjerg Havn, har virksomheden virkelig understreget sin position som aktør på dette marked.

- Vi kan tilbyde alt til den maritime sektor, og vi har godt 45 mand i denne afdeling. Vi har netop i dag afsluttet arbejdet med at udbygge faciliteterne for disse medarbejdere på Molevej. Fremover satser vi på alle former for skibsarbejde – både ny, -til- og ombygninger, fortæller Brian Vogt.

Granly Diesel
- For denne del af Granly Gruppen gælder lidt andre regler end for de to andre, fortæller Brian Vogt: - Granly Diesel er et selvstændigt selskab, der tidligere hed Cummins Diesel A/S. Vi er eneimportør af Cummins' produkter til virksomheder i Danmark, på Færøerne og på Island.

Granly Diesels fokus er hovedsageligt på salg og service af dieselmotorer og fremdrivningsanlæg.

- Som noget helt nyt kan vi tilbyde nødgeneratoranlæg til sygehuse, hvor vi tidligere har fokuseret på at levere til den maritime sektor samt offshore, siger Brian Vogt og slutter:

- Vi har således tre ben at stå på, så hvis markedet på det ene område svigter, så kan de to andre opveje det.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095