Nyt om navne: BK Engineering udvider projektingeniørholdet
BK Engineering har for nyligt ansat to nye tekniske kollegaer som følge af den øgede kundestrøm.
Claus Rune Skovbo Larsen, 33 år, er uddannet produktionsteknolog. Før sin ansættelse hos BK Engineering har han tilbragt otte år med design og samling af dampkedelsystemer for teknologifirmaer i området. Som nyansat projektingeniør vil Claus arbejde med konstruktionen af 3D-modeller samt klargøringen af tekniske tegninger for at sikre en fejlfri fremstilling af et givent produkt.
BK Engineering er en del af Aalborg CSP Group, og virksomhedens kundebase omfatter udover Forsvaret også små og mellemstore virksomheder, store organisationer og statslige institutioner fra forskellige industriområder. I dag tilbyder BK Engineering et bredt udvalg af ingeniørydelser igennem hele udviklingscyklusen af stålkonstruktion, maskineri og tekniske installationer.