23948sdkhjf

Micro Matic i nyt fadøls-opkøb

Den fynske koncern overtager aktiviteterne i Bechdesign ApS.
Med virkning fra 1. oktober har Micro Matic overtaget alle aktiviteter i Bechdesign, som vedrører fremstilling af udstyr til fadølstårne.

Bechdesign har gennem de seneste 17 år været en strategisk samarbejdspartner og dermed en vigtig leverandør for Micro Matic inden for design og produktion af fadølstårne.

- Den knowhow, som Bechdesign besidder inden for design og produktion af fadølstårne, er vigtig for Micro Matics globale strategi om at blive totalleverandør af udstyr til fadølsudskænkning, skriver Micro Matid i en pressemeddelse.

Bechdesign er beliggende i Stubbekøbing. Micro Matic overtager 13 fastansatte medarbejdere og en årlig omsætning på cirka 20 mio. kr. Bechdesigns nuværende ejer, Mikkel Bech, ansættes som fabrikschef med ansvar for design- og produktionsaktiviteterne i Stubbekøbing.

Det er anden gang på få måneder, at Micro Matic er på opkøb. I august overtog man den nordirske virksomhed Valpar, som producerer ølslanger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097