Dong henter ny direktør hos MAN Diesel & Turbo
Dieselmotorer er skiftet ud med kraftværker, når den nye vice president sætter sig i chefstolen hos Dong Energys kraftværksdivision med ansvaret for udviklingen af bioenergi-forretningen.
Anna-Lena Jeppssons primære opgave bliver at udvikle Dong Energys forretning inden for bioenergi.
Hun kommer fra en stilling som vice president i MAN Diesel & Turbo, hvor hun har været siden 2012, men en Dong Energy er ikke en ny verden for hende. I 2006 forlod hun McKinsey for en stilling som Senior Manager i Dong Energy. Her gjorde hun karriere frem til 2012, hvor hun skiftede til MAN Diesel & Turbo i Augsburg. Nu er hun vendt tilbage til Dong Energy som direktionsmedlem.
Anna-Lena Jeppsson kommer fra Sverige og er uddannet civilingeniør på Lunds Universitet. Hun er i dag bosiddende i Gentofte og hendes nye arbejdsplads bliver på Dong Energys kontor i Gentofte.