23948sdkhjf

Svendborg Brakes på vej op igen

[i]Svendborg Brakes tabte i 2002 stort på et tjekkisk datterselskab, men nu tjener selskabet igen gode penge.[/i]
Efter et lidt turbulent 2002, hvor indtjeningen faldt kraftigt, går det nu igen rigtig stærkt den rigtige vej for den sydfynske bremsevirksomhed Svendborg Brakes, der udvikler og markedsfører industriskivebremser samt hydraulik og elektroniske styreenheder, skriver ErhvervsBladet.

Omsætningen steg fortsat i 2003 til nye rekordhøjder, og samtidig kunne indtjeningen igen tælles i tocifrede milliontal, fordi resultatet før skat steg fra 4,0 mio. kr. til 13,1 mio. kr.

ErhvervsBladet skriver, at problemerne i 2002 skyldtes tab på et datterselskab i Tjekkiet, hvor Svendborg Brakes i 2002 hensatte 6,2 mio. kr. til at dække tabene. Problemerne i Tjekkiet skyldtes, at den fynske virksomhed ikke havde forberedt sig ordentligt, inden man gik ind i virksomheden, hvilket Erik Skærbech, adm. direktør og medejer af Svendborg Brakes ikke har villet lægge skjul på. Men nu går det igen strygende med virksomhedens to hovedprodukter, som er dels bremser og hydraulisk udstyr til vindmøller og dels hydrauliske bremser til mineindustrien.

- Vi vinder markedsandele fra vore konkurrenter på et internationalt marked i vækst, siger en tilfreds Erik Skærbech tilerhvervsBladet. - Den strategiske beslutning fra 1998 om løbende at ændre virksomheden til en viden baseret projektvirksomhed med fokus på at designe vore produkter i samarbejde med kunderne, har vist sig at være korrekt.

Af nye produkter, som ventes at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst, er en mekanisk lås til vindmøllevinger, som er sat i produktion, og som man forventer sig meget af både i 2004, men især i 2005.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08