Desmi vil øge fokus på miljørigtige pumper
Rederiernes CO2-udslip er så stort, at Desmi ser et lukrativt marked i at satse på mere miljøvenlige pumper.
- I den sammenhæng spiller pumpesystemerne selvfølgelig en beskeden rolle, men med olieprisernes himmelflugt i de sidste to år, er der noget at hente overalt, forklarer salgsdirektør Henrik Mørkholt til Nordjyske Stiftstidende.
Han understreger, at der i mange nybyggede skibe for øjeblikket er et stort energispil, fordi de tekniske anlæg simpelthen ikke er dimensioneret efter de opgaver, skibet skal udføre, og med den stærkt stigende oliepris kan der være mange penge at spare.