23948sdkhjf

Kjærgaard A/S løser speciel tavleopgave for Nissens

Stor militærordre til Nissens smitter af på Kjærgaard, der skal levere to tavler med frekvensomformere på 75 kW.
Nissens har indgået et partnerskab med en global virksomhed, der producerer og sælger pansrede køretøjer, og over de kommende fem år skal den horsensianske kølerproducent udvikle og producere specialdesignede kølesystemer til pansrede køretøjer.

Partnerskabet betyder blandt andet, at Nissens skal opbygge en ny prøvestand til test af vandkølede ladeluftkølere, hvor effekten er 180 kW ved 300°C, og hvor der skal bruges to kompressorer på hver 75 kW til at levere ladeluften.

- Kjærgaard er en af vores gode samarbejdspartnere, og deres medarbejder Henrik Lorentzen har vel lavet 75 procent af styringerne i vores afdeling, så det var naturligt at kontakte Kjærgaard, fortæller test manager Jørgen Blomgren fra Nissens.

Opgaven er blevet løst hos Kjærgaard, der ikke arbejder med komponenter i den størrelsesorden hver dag.

- Vi arbejder ofte med frekvensomformere på 0,75 kW, der blandt andet sidder i et almindeligt transportanlæg, men det er bestemt ikke hver dag, at vi – som i dette tilfælde – skal levere tavler med frekvensomformere på hele 75 kW. Efterfølgende monterer vi dem på maskinen og laver forsyningen, så det er en spændende opgave, fortæller Henning Fransberg, der er afdelingsleder hos Kjærgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094