MiR har tårnhøje ambitioner
Direktør Thomas Visti er godt tilfreds med Bila-partnerskab.
- Industrien i Danmark er hastigt på vej op af teknologistigen, og vi oplever i MiR en kraftig vækst i efterspørgslen måned for måned. Samtidig med at vi udvider forhandlernettet, har vi derfor netop valgt at forstærke vores egen organisation med area sales manager, Anders Kjempff, der i samarbejde med blandt andet Bila skal udbygge vores markedsposition i Skandinavien, Benelux-regionen og Storbritannien, siger Thomas Visti.
LÆS OGSÅ: Automationshus skal sælge MiR i Danmark
På verdensplan har robotproducenten MiR nu på 10 måneder etableret sig med 23 forhandlere fordelt på tre kontinenter, og flere er på vej. Senest har flere forhandlere i Asien henvendt sig med ønsket om at forhandle den danskudviklede mobile robot.