23948sdkhjf

Stigende ordreindgang hos Skako Vibration

Efter flere stille kvartaler er der nu atter gang i ordrebogen.
- Efter et svagt minemarked i årets første tre kvartaler har Skako Vibration A/S i oktober fået en stigende ordreindgang af vibrationsanlæg til mineindustrien, udtaler administrerende direktør Carl Christian Graversen.

Et eksempel på den stigende aktivitet er, at Skako Vibration i oktober har indgået en aftale med en kunde i Norge om levering af vibrationsudstyr til mineindustrien til en værdi af 4 mio. kr.

Minemarkedet i Nordafrika har også vist fremgang, og her har virksomheden, indenfor blot den seneste måned, indgået aftaler med kunder i både Marokko og Mauretanien om levering af udstyr til brug i henholdsvis fosfat- og jernmalmminer.

Til et andet segment, procesindustrien, har Skako Vibration i oktober måned indgået en aftale om levering af to kørebare hejs samt 14 vibrationsrender til en indisk kunde. Udstyret skal anvendes til produktion af møtrikker og bolte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094