Smedevirksomhed satser på fordobling
I 2018 vil KD Group nå en samlet omsætning på 100 mio. kr.
- Vi er i gang med at transformere virksomheden fra en 50 år gammel smedevirksomhed til en Cleantech-virksomhed, der leverer løsninger skræddersyet til den enkelte kunde. Det betyder, at det især bliver ingeniører og teknikere, vi kommer til at ansætte, siger Jens Krogh til avisen.
Fordoblingen af omsætningen til 100 mio. kr. skal blandt andet komme fra en ny satsning i Mellemøsten, hvor man har fået en ordre på 6,3 mio. kr. til et saudiarabisk renseanlæg. Derudover har man lagt billet ind på en ordre på hele 100 mio. kr. til et rensningsanlæg i Egypten.