23948sdkhjf

Faldende overskud hos Grene

På trods af stigende omsætning på alle forretningsområder måtte ledelsen hos Grene alligevel notere en lille tilbagegang i overskuddet i første kvartal.
Grenes omsætning steg med 8,6 % til 417,8 mio. kr. mod 384,8 mio. kr. i første kvartal 2007. Omsætningsfremgangen kan især henføres til Hydra-Grene, Chr. C. Grene og Grene Polen, men også de øvrige Grene-virksomheder har realiseret fremgang eller omsætning på niveau med året før. Overskuddet før skat faldt med små 2 mio. kr. til 28,5 mio. kr.

- Den beskedne tilbagegang betragtes alene som en periodeforskydning, der ikke ændrer på forventningerne til årets resultat, og resultatet betragtes derfor som tilfredsstillende. På agro-området oplever Grene en høj aktivitet, dels grundet et generelt positivt investeringsklima i landbrugssektorer uden for Danmark, dels grundet den øgede fokus på fødevareproduktion over hele verden, skriver virksomheden i sin kvartalsrapport.

På industriområdet oplever Grene en god aktivitet især på OEM-segmentet. Eftermarkeds-segmentet er dog tilsvarende kommet på et godt aktivitetsniveau efter et lidt mere afdæmpet aktivitetsniveau fra årets start. Sammenfattende er Grene godt positioneret på alle tre forretningsområder, men knaphed på komponenter, stigende omkostninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft og en mulig generel efterspørgselsafmatning kan dæmpe omsætningen til moderat vækst og sætte indtjeningen under pres. I 2008 forventes Grene dog uændret at realisere en omsætning på ca. 1,7 mia. kr. med et resultat før skat i størrelsesordenen 130 mio. kr.

For moderselskabet Schouw & Co. ser vækstniveauet endnu bedre ud. Her steg omsætningen med 12 % til 1,918 mia. kr. i første kvartal. Resultatet før skat steg med 9 mio. kr. til 26 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078