23948sdkhjf

Danske flådeskibe til danske skibsværfter

Rammeaftale gør det svært for udenlandske værfter at være med.
Måneders arbejde for at sikre, at danske værfter også i fremtiden skal vedligeholde Søværnets skibe er lykkedes.

- Det er resultatet af de overvejelser om en rammeaftale for udbud af vedligeholdelse, som partierne bag forsvarsforliget nu har afsluttet, oplyser folketingsmedlem Bjarne Laustsen.

Han siger, at den valgte løsning imødekommer en bred bekymring for, at søværnets skibe skal sendes til vedligeholdelse langt fra Danmark.

I en rammeaftale, der gælder i syv år, er i alt 13 værfter, heraf et svensk, blevet prækvalificeret, det vil sige på forhånd godkendt til at kunne afgive tilbud på opgaverne.

I den periode vil ingen andre udenlandske operatører kunne afgive udbud.

- Tidligere EU-udbud har vist, at danske værfter er konkurrencedygtige, og med aftalen er det bekræftet, at det i fremtiden også er muligt at undtage vedligeholdelsesarbejder på krigsskibe fra et generelt udbud med henvisning til de særlige sikkerhedsinteresser, der er forbundet på vedligeholdelse af Søværnets cirka 50 skibe, forklarer Bjarne Laustsen.

Regning for ekstraomkostning
- Det giver danske værfter en betydelig konkurrencefordel, og det har da også vist sig, at ingen udenlandske værfter har vundet en licitation, pointerer han.

Muligheden for at sende regningen for geografisk placering videre til det bydende værft er simpelthen nøglen i rammeaftalen, fremgår det at et svar fra forsvarsminister Peter Christensen på spørgsmål fra Bjarne Laustsen.

I forbindelse med det konkrete udbud af den danske rammeaftale vil det nemlig ikke være muligt at stille krav om, at opgaverne skal udføres i Danmark. Det ville være en nationalitets-diskrimination, fremgår det.

Et nabocheck i seks udvalgte EU-lande: Tyskland, Polen, Sverige, Frankrig, Holland og Storbritannien viser, at de i ”væsentlig grad udbyder reparation og vedligeholdelse af krigsskibe i EU udbud, og at udbuddene i væsentlig grad ender med, at ordren går til det land, der har udbudt opgaven”, fremgår det af svar fra forsvarsministeren.

Ny runde om udbud
Bjarne Laustsen oplyser, at han har stillet krav om en snarlig høring om udbudsregler for materiel til forsvaret, herunder ammunition.

- Jeg håber det fortsat kan lade sig gøre, at det er Ammunitionsarsenalet, nu kaldet Denex i Elling, der kan levere til det danske forsvar, lige så vel som at det kan lykkes at bibeholde reparation og vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.325