Produktnyhed: Nyt berøringsfrit sikkerheds-endestop
Den nye Allen-Bradley Guardmaster SensaGuard-serie af berøringsfri aftastere gør det mere fleksibelt og effektivt at udvikle sikkerhedssystemer.
SafeGuard-aftasterne kan sluttes til mange typer standard Allen-Bradley Guardmaster-sikkerhedsrelæer via de to sikkerheds-PNP-output og AUX PNP-output. De omfatter Minotaur MSR127, MSR200-300-serien, SmartGuard og Safety I/O Blocks. Flere aktuatorstørrelser muliggør en stor sensorafstand – typisk 15-25 mm. Både versionerne i plast og i rustfrit stål er IP69K-miljøklassificerede og leveres med indbygget elektronisk kortslutning og beskyttelse mod overspænding.
- Versionen i rustfrit stål er særlig velegnet til brug i hygiejnekrævende og barske miljøer samt miljøer, hvor man rengør med højtryksspuling, altså typisk inden for fødevare- eller biotekindustrien. SensaGuard-produkterne er meget alsidige og kan derfor også bruges ved pakning og materialehåndtering eller i fiber- og tekstilindustrien, siger Jesper Brydesen, Safety Produktchef, Rockwell Automation Danmark.
SensaGuard-serien anvender beslag i standardstørrelse, hvilket gør det nemt at montere aftasterne i eksisterende installationer. Kategori 4-/SIL 3-klassificeringen kan desuden bevares, selv når flere enheder serieforbindes. LED-indikatorer på sensoren giver en visuel indikation af dørens status, og den indbyggede diagnostik letter fejlfindingen. En lang række andre Allen-Bradley Guardmaster-sikkerhedskomponenter, såsom lysgitre og nødstop kan desuden nemt serieforbindes, så man opnår dynamiske maskinovervågningsløsninger.
Kilde: Rockwell Automation