Vagn Pedersen Maskinfabrik runder 50
Den 15. maj 1958 startede Vagn Pedersen egen maskinfabrik i Hatting. I dag, 50 år senere, har virksomheden vokset sig stor og stærk.
Gennem alle 50 år er det gået stærkt. I dag er fabriks- og lagerarealet på 5.000 kvadratmeter, og Vagn Pedersen Maskinfabrik har 48 medarbejdere. I 1992 overtog næste generation, Michael Pedersen, tøjlerne i familievirksomheden, og i 2006 købte Claus Pedersen sig ind som medejer. Vagn Pedersen selv afgik ved døden i 1999, men hans livsværk lever videre i bedste velgående.
Det skarpe hjørne fejrer virksomheden med en uformel reception fredag den 16. maj kl. 12.00-16.00.
Kilde: Vagn Pedersen Maskinfabrik - http://www.vpm-hatting.dk