23948sdkhjf

Gigantordre polstrer Siemens’ ordrebog

Omsætningen faldt i Siemens’ vind-division i 2014/2015. Ordreindgangen steg dog markant.
Torsdag fremlagde den tyske industrigigant regnskab for 2014/2015, og det viste blandt andet, at koncernens vind-aktiviteter har haft et svært år. Omsætningen i Wind Power & Renewables-divisionen faldt med 8 procent til 1,504 mia. euro (11,2 mia. kr.). Faldet skyldes en tilbagegang i koncernens onshore-aktiviteter, mens der har været vækst i serviceaktiviteterne.

Til gengæld blev sidste år underskud på 60 mio. euro (-447,6 mio. kr.) vendt til et overskud på 72 mio. euro (537,2 mio. kr.).

Ser man fremad er der dog grund til optimisme. Ordreindgangen steg nemlig med hele 50 procent til 2,716 mia. kr. (20,3 mia. kr.). Ordreindgangen er dog godt hjulpet på vej af en enkelt gigantordre til en tysk havmøllepark til en værdi af 1,2 mia. euro (9,0 mia. kr.).

Hele Siemens-koncernen kom ud af 2014/2015 med en stigning i omsætningen på 4 procent til 20,44 mia. euro (152,5 mia. kr.). Driftsoverskuddet steg samtidig med 9 procent til 2,46 mia. euro (18,4 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.556