23948sdkhjf

Danske ingeniørstuderende skal udvikle F-35 jagerflyet

En gruppe studerende fra DTU skal være med til at udvikle F-35, der er kandidat til at blive Danmarks næste kampfly.
De fem udvalgte DTU-studerende skal i 2016 tilbringe fem måneder hos den amerikanske flyproducent Lockheed Martin i Fort Worth, Texas, hvor de skal udføre udviklingsopgaver relateret til F-35, som led i et internationalt praktikprogram, der er kommet i stand i et samarbejde mellem den danske forsvarsvirksomhed Terma, DTU og Lockheed Martin.

De fem studerende er Liane Hansen, Trugvi Kristiansen, Magnus Kvisgaard, Marc Alexander Samuelsen og Andreas Noerballe.

- Lockheed Martin er glade for, at vi kan samarbejde med Terma og DTU om at give en større gruppe studerende denne mulighed for at blive en del af F-35-programmet, siger Jack Crisler, der er vice president for Lockheed Martins F-35-program.

I 2015 fik to studerende fra Aarhus Universitet adgang til uddannelsesprogrammet, og det er altså blevet udvidet til fem fra DTU i 2016.

- At deltage i F-35-uddannelsesprogrammet er en fremragende måde for Terma til at vise universitetsstuderende værdien af globale, industrielle partnerskaber, siger Jens Maaløe, CEO hos Terma.

- DTU har oplevet en del interesse for F-35-uddannelsesprogrammet fra vores studerende, og vi er glade for, at hele fem ingeniørstuderende er blevet givet chancen for at interagere med virksomheder som Terma og Lockheed Martin – to af de teknologisk førende på dette felt, siger Martin P. Bendsøe, senior vice president og dekan på DTU.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095