23948sdkhjf

Løsning Maskinfabrik A/S vil producere mere

For at være på forkant med udviklingen udvider Løsning Maskinfabrik nu kapaciteten og maskinparken.
Et travlt 2015 og et ønske om at skabe vækst har fået Løsning Maskinfabrik til at investere i to nye HAAS bearbejdningscentre med tilhørende rundbord. Derudover er der investeret i en ny Okuma CNC drejebænk med roterende værktøj, subspindel, stanglader og robot.

Investeringer, der har været nødvendige for at kunne følge med efterspørgslen og for at skabe de bedste vilkår for vækst.

- Vi vil gerne vækste, men det kan vi ikke som det er nu. Vi er fuldt booket op. Vi kan simpelthen ikke tage mere ind, og hvis vi vil det, så må vi udvide, fortæller sælger Henrik Møller Poulsen.

De nye maskiner leveres i henholdsvis december og januar-måned.

Ny produktionsleder
Til at varetage den daglige drift af produktionen har Løsning Maskinfabrik ansat en ny produktionsleder.

- Vi har ansat Hai Tran, der har en meget stor viden og erfaring inden for både CNC-fræsning og CNC-drejning. Han tiltræder hos os 1. december og kan bidrage med en meget stor viden og optimering af en produktion som vores, forklarer Henrik Møller Poulsen.

Med den øgede kapacitet og bedre styring af produktionen i hænderne på Hai Tran, forventer Henrik Møller Poulsen, at man i 2016 kan få væsentlig mere gennem produktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078