23948sdkhjf

Årestrup Værktøjs- og Maskinfabrik udvider maskinparken

En ny CNC portalfræser har gjort det muligt for Årestrup Værktøjs- og Maskinfabrik at trække en del af det arbejde, man tidligere har fået lavet hos underleverandører, hjem til fabrikken i Støvring.
Efter at have været undervejs i et år blev den for fem måneder siden installeret på fabrikken i Støvring, og det var et længe ventet gensyn for direktør Kenneth Andersen, der selv var i Taiwan for at finde den nye portalfræser.

- Den er fem gange så stor, som den største af dem vi havde i forvejen, så det betyder, at vi nu kan klare flere opstillinger uden hele tiden at skulle pille op og ned. Tidligere har vi også fået lavet en del af det arbejde hos underleverandører, men det kan vi selv klare nu, forklarer han, og fortsætter:

- Den har et arbejdsområde på 2050x1150x760 og fjerdeakse simultan, som kan tages af og på alt efter, hvad man har brug for. Derudover har vi fået en masse ekstraudstyr til den, blandt andet 3D-opmålingsprogram, så man kan opmåle emner i maskinen i stedet for separat. Så sparer man den arbejdsgang.

Maskinen blev købt gennem en dansk forhandler ude i Taiwan, og indkøringen af den 19 tons tunge vidunder gik uden problemer. Udover at supplere den eksisterende værktøjs- og maskinkonstruktion er det Kenneth Andersens forventning, at den kraftige opgradering af fræsekapaciteten kan være med til at hente egentlige produktionsopgaver hjem til virksomheden.

- Vi har godt nok ikke fået reklameret så meget for den nye maskine endnu, og hidtil har vi da også selv haft nok arbejde til at holde den kørende, slutter Kenneth Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062