Ekspert: Vindmølleforlis er aldrig set før
Det er uden sidestykke, at en havvindmølle forliser, sådan som det skete i weekenden ved Paludans Flak ved Samsø.
- Den har tabt toppen med vinger og det hele, og det er meget usædvanligt, siger hun til DR Østjylland.
Selv hvis Peggy Friis kigger til udlandet, kan hun ikke finde fortilfælde.
- Jeg kender ikke til nogen eksempler. Vi har kun haft noget med enkelte vinger, der er gået i stykker.
Møllerne ved Samsø blev stillet op i 2002 og 2003. Det er ikke nogen høj alder for vindmøller i Danmark, siger Peggy Friis.
- Generelt er de designet til 20 til 25 år under danske vindforhold, siger hun til DR Østjylland.
Man kan endnu ikke sige noget om årsagen til, at møllen havarerede, men møllen har en computer, som opsamler alle måledata, der kan gøre teknikerne klogere på fejlen.
Toppen og vinger ligger nu på omkring 15 meters vand og skal senere bjærges.
Møllen er lavet af Siemens, som har flere folk på Samsø for at undersøge, om der skulle være fejl ved de ni møller, der står tilbage i samme vindmøllepark.