Nyt om navne: Universal Robots styrker salget
Per Kloster Poulsen er ny area sales manager hos den fynske robotproducent.
Det er også denne region samt England, Irland og Skotland, hvor han nu i samarbejde med forhandlere skal sikre fortsat vækst i salget af Universal Robots’ fleksible robotarme.
Automation og robotter har han i forvejen solid erfaring med fra sin 21-årige salgskarriere hos virksomheder som Pedax Maschinebau, Lelycenter Viborg og Duotex.
Han har en klar mission med sit nye job: Han vil afmystificere robotter. De skal ned på jorden og i højere grad sælges som det værktøj, de er. For der er et kæmpe potentiale for mere automation især i de små og mellemstore virksomheder.
Per Kloster Poulsen bor i Silkeborg med sin samlever Rikke og parrets datter Alberte på 14 år. I fritiden finder man ham blandt andet på sin mountainbike i Søhøjlandet.