23948sdkhjf

Airbus vil uddanne midtjyske unge

Den internationale industrigigant indleder et uddannelsessamarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Dansk Metal Herning.
Airbus Defence and Space, Herningsholm Erhvervsskole og Dansk Metal Herning offentliggjorde onsdag middag et nyt samarbejde.

Med aftalen vil den internationale industrigigant fremover invitere både lærere og elever fra Herningsholm Erhvervsskole på studieophold i virksomhedens afdelinger i blandt andet München.

- I Airbus har vi lige nu en ordrebeholdning på 963 mia. euro. Derfor har vi brug at øge vores produktionsbase. I forvejen har vi etableret samarbejde med danske virksomheder, som Multicut i Vildbjerg, som nye underleverandører. Men hvis vores underleverandører skal levere, skal der også være adgang til specialiserede medarbejdere. Med samarbejdet her kan vi sikre hele produktionskæden fra uddannelse til færdigt produkt, siger Uli Fingerle, leder af Airbus' kampagnekontor i Danmark.

Hos Herning Kommune vækker nyheden om samarbejdet glæde.

- At en af verdens største industrikoncerner har valgt netop Herningsholm Erhvervsskole som samarbejdspartner i Danmark, ser vi som en kæmpe anerkendelse af én af vores store uddannelsesinstitutioner, siger borgmester i Herning Kommune Lars Krarup.

Herning Kommune, Herningsholm Erhvervsskole og en lang række lokale aktører i industrien har i flere år arbejdet om at vise unge, hvor mange forskellige muligheder i livet en erhvervsuddannelse byder på, blandt andet med det fælles treårige projekt ”Industrien som Karrierevej”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087