23948sdkhjf

Lagerværdien stiger – især i jern- og metalindustrien

Der var i første kvartal 2008 en stor stigning på 4,0 mia. kr. i den samlede lagerværdi for industrien – hovedparten stammer fra jern- og metalindustrien.
En så markant stigning er ikke usædvanlig i årets første kvartal. De seneste syv år har første kvartal også budt på store stigninger, og det har ofte været efter en samlet nedgang i fjerde kvartal året før. Dette indikerer, at virksomhederne op mod jul og nytår har en tendens til at bringe deres lagerbeholdning ekstraordinært meget ned.

I årets første kvartal har der for de fleste branchers vedkommende været tale om stigninger, og alene i jern- og metalindustrien er der en stigning på hele 3,5 mia. kr. Denne branchegruppe indeholder blandt andet bygning af skibe og fremstilling af vindmøller, og branchegruppens store bevægelser skyldes ofte, at disse specifikke brancher har lagre af særlig stor værdi og variation. Det er også tilfældet i dette kvartal, hvor netop disse brancher står for en meget stor del af den totale stigning i industriens samlede lagre.

Ud over de ovennævnte sæsonbestemte mønstre er det svært at give nøjagtige forklaringer på lagerværdiens bevægelser. For nogle virksomheders vedkommende er det således typisk et tegn på en nedgang i omsætningen, når lagrene stiger, mens der for andre virksomheder er tale om, at en øget omsætning fører til en stigning i indkøbet og/eller produktionen, hvilket ofte medfører en stigning i lagerværdien.

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093