Forventet tilbagegang hos Rias
Både omsætning og overskud faldt hos plastvirksomheden i et vanskeligt 2014/2015.
På bundlinjen blev overskuddet før skat samtidig reduceret fra 9,5 mio. kr. i 2013/2014 til 5,6 mio. kr.
- Regnskabsåret har også været påvirket af stærkt forhøjede råvarepriser, hvor vi, på grund af aftaler med en række kunder om faste priser, ikke har kunnet ændre ved salgspriserne, skriver administrerende direktør Henning Hess i regnskabet.
I koncernens Industri-segment melder Rias om en svag start på regnskabsåret, men det blev opvejet af et ”stærkt andet halvår”. Inden for byggeriet blev man i forrige regnskabsår hjulpet på vej af flere vinterstorme, som gav øget aktivitet – det var ikke tilfældet i 2014/2015, og derfor var det forventeligt, at omsætningen ville falde.
- Tabet af en større kontrakt med en byggemarkedskæde har umiddelbart givet et minus, men tabet er delvist blevet opvejet af, at toneangivende medlemmer af den samme kæde alligevel ønskede at fortsætte samarbejdet med os uden for kædesamarbejdet. Det ser vi som et udtryk for, at vi har et tillidsfuldt samarbejde, der bygger på gode produkter, gode relationer med kunderne og evnen til at udøve godt købmandskab til gavn for begge parter. Også af den årsag kommer vi i dette regnskabsår meget tæt på den budgetterede omsætning i Byg, skriver Henning Hess.
I 2015/2016 forventer Rias et resultat før skat på 7-9 mio. kr.