Kongskilde vil styrke eksporten med omfattende aftale
Kongskilde Industries indgår et strategisk samarbejde om distribution af slid- og reservedele i Europa. Aftalen rulles ud i første halvår 2016.
- Vi har længe ønsket hurtigere leveringer af slid- og reservedele til vores kunder overalt i Europa. Med Kramp som partner kan Kongskilde fremover tilbyde markedets bedste leveringsservice, siger Ole Gade, administrerende direktør i Kongskilde Industries.
Med samarbejdet vil Kramp kunne levere originale dele næste dag hos kunder i de allerfleste lande. På en række markeder bliver delene leveret allerede næste morgen, hvis de er bestilt inden klokken 18. Kramp overtager samtidig lagerforpligtelsen, og for Kongskildes forhandlere betyder det enklere bestillinger, da de fleste allerede i dag får leverancer fra Kramp. Endvidere får slutbrugere med det nye partnerskab mulighed for at bestille på nettet.
- Levering af Kongskilde-dele passer godt ind i vores distributions-setup, og leveringstiderne bliver særdeles attraktive for langt de fleste. Kunden bestiller online eller per telefon og får leveringen næste morgen. Enklere kan det næsten ikke blive, siger Carsten Thygesen, direktionsmedlem i Kramp.
I de kommende måneder opbygger Kramp lagrene og starter træningen af deres medarbejdere, inden leverancerne kan begynde. Indtil da skal kunderne fortsat bestille hos Kongskilde.
Udrulningen starter 1. februar i Belgien, Holland, Luxemburg, Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og alle eksportmarkeder. Den 1. marts 2016 følger Frankrig, Spanien, Portugal, Danmark, Sverige, Norge og Finland, mens Polen, Estland, Letland, Litauen, Storbritannien og Irland venter til 1. april.
Kramp og Kongskilde
Kramp er en one-stop leverandør af forbrugsartikler samt slid- og reservedele til landbruget og er kendt som en af Europas førende inden for området. De har distributionscentre i en lang række lande og omsætter for 900 mio. euro om året.
Kongskilde udvikler og producerer redskaber til jordbehandling fra stub til høst samt en optimeret maskinkæde fra mark til mule. Kongskilde dækker alle metoder og redskaber til jordbearbejdning og plantepleje, og virksomheden er til stede på en lang række markeder.