23948sdkhjf

Studerende bygger undervands-robotter på nulbudget

Unge fra Københavns Erhvervs Akademi har succes med robot-projekt. Det har kun kunnet lade sig gøre med hjælp fra private virksomheder, lyder det fra uddannelseschef.
At få fingrene i en undervandsrobot må være noget nær den hedeste drøm for unge teknikglade studerende. Men det er dog de færreste uddannelsesinstitutioner, der har budget til at anskaffe sig lige præcis sådan én. Heller ikke KEA, Københavns Erhvervsakademi. Men det har ikke bremset eleverne. For så bygger de den da bare selv. Eller to faktisk.

"KEA Goes Deep” hedder projektet, der finder sted i den berømte ingeniør Peter Madsens hangar på Refshaleøen, og det er lykkedes en gruppe af ivrige studerende at lægge så meget arbejde i robotterne, at den første allerede er blevet testet i havnen i København. Og det er noget af en præstation, når man tager alle omstændigheder i betragtning, lyder det fra en stolt Jørgen Ravnsbæk, der er chef for KEA Erhverv:

- I stedet for at læse om teorien i bøgerne har vi sagt ”lad os gå ud og gøre det selv”. Men vi er udfordrede på økonomien. Vi har måttet genbruge materialer fra maritime virksomheder, og så har vi været rundt med hatten i hånden hos en række virksomheder for at kunne få projektet til at lykkes, lyder det fra Jørgen Ravnsbæk, der er tilfreds med den modtagelse, projektet har fået hos de private virksomheder:

- Vi mødte stor sympati hos blandt andet Bjerregaard Sikkerhed, der har doneret ordentligt udstyr i form af sikkerhedssko, strømper og fleecetrøjer til hele holdet. Uden det ville de unge fryse gevaldigt i den kolde hangar, og så er det ikke sikkert, at motivationen holdt.

Tænk ud af boksen
Hos Bjerregaard Sikkerhed, der er specialister i fodtøj til professionelt brug, støtter man udvalgte projekter, der kan højne sikkerheden på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren. Administrerende direktør Søren Boye har med stor interesse fulgt ”KEA Goes Deep” – blandt andet ved hjælp af de videoer, KEA lægger på YouTube. Og han er imponeret over de foreløbige resultater:

- Det er et fremragende eksempel på, hvordan skole, undervisere og studerende kan finde nye løsninger, når de tænker ud af boksen og bryder med vanetænkningen, siger direktøren, der ser frem til, at de studerende når helt i mål med de to undervandsrobotter.

Om projektet:
KEA Goes Deep blev søsat sidste år. Projektets mål er at få bygget en undervandsrobot, der kan dykke med kamera og arbejde med en robotarm. De studerende får blandt andet hjælp af ingeniør Peter Madsen, bedre kendt som Raket-Madsen. Raket-Madsen er ikke helt grøn inden for undervandsmaskiner, i 2008 søsatte han verdens første amatørbyggede undervandsbåd, der dykkede ned til 30 meters dybde med 20 mand ombord.

De studerende bygger på undervandsrobotterne og udfører test hver onsdag mellem 12.45 og 16.30. Det foregår i Raket-Madsens hangar på Refshaleøen.

KEA har 5.000 fuldtidsstuderende inden for områderne Teknik, Design, Byg og Digital.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08