23948sdkhjf

Virksomheder tror på vækst i 2016

Danske virksomheder tror på, at 2016 vil byde på fremgang, viser en rundspørge fra Dansk Industri. Virksomhederne frygter samtidig i stigende grad mangel på kvalificeret arbejdskraft.
2016 vil blive et år med fremgang for de danske virksomheder. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne i Dansk Industris (DI) Virksomhedspanel.

Virksomhederne forventer dog ikke en markant fremgang, men optimismen er steget, siden DI's Virksomhedspanel blev spurgt for et år siden.

- De danske virksomheder har fået en større tiltro til fremtiden, selvom optimismen fortsat ikke er prangende. Men tendensen er, at det går bedre for erhvervslivet, siger cheføkonom i DI Klaus Rasmussen.

Seks ud af ti virksomheder forventer en øget omsætning i 2016. Og for lønmodtagerne ser det også godt ud, da fire ud af ti virksomheder forventer at ansætte flere medarbejdere.

Samlet set er tiltroen til fremtiden i DI’s Virksomhedspanel steget både i forhold til omsætning og beskæftigelse i 2016 i forhold til, da DI for et år siden spurgte medlemmerne om forventningerne til 2015.

Mangel på ansatte og høje omkostninger
Udfordringerne har ifølge rundspørgen også ændret sig i takt med de mere optimistiske toner fra virksomhederne. For et år siden var den mest dominerede vækstbarriere problemer med at få afsat varer og ydelser. I år er det danske omkostningsniveau og mangel på kvalificerede medarbejdere rykket frem på listen som henholdsvis nummer ét og tre.

Omkring 21 procent ser i dag omkostningsniveauet i Danmark som en vækstbarriere. Manglen på kvalificeret arbejdskraft har taget et højdespring, og hver sjette virksomhedsleder ser manglen på kvalificerede medarbejdere som den største trussel for vækst i 2016. Det gjaldt kun hver ottende i 2015.

- Danmark er for alvor ved at komme ud af krisen og er inde i et økonomisk opsving. Det betyder, at virksomhederne er begyndt at ansætte flere medarbejdere, men vi hører allerede nu om, at de har svært ved at finde medarbejdere til at udfylde stillingerne. Det drejer sig særligt om ingeniører og faglærte såsom elektrikere, værktøjsmagere og industriteknikere. Det er en udfordring, vi skal være meget opmærksomme på, så det ikke ender med at bremse væksten, siger Klaus Rasmussen.

Læs analysen "Virksomhederne tror på vækst" her

Kilde: DI Business - http://di.dk/dibusiness

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.271