23948sdkhjf

"Georg Gearløs" klar med nyt patent

Tidligere forskningsleder hos Statoil, Tommy Byskov, er markedsklar med ny olieudskiller til offshore.
Han blev kaldt Georg Gearløs, da han var forskningsleder i Statoil, og nu er han klar med nyt patent.

- Der er eddermame potentiale i denne her, siger 70-årige Tommy Byskov med henvisning til, at han er markedsklar med en ny olieudskiller til offshore-industrien.

LÆS OGSÅ: Olien bankes ud af vandet

Forskningsleder
De færreste danskere har prøvet lige så meget indenfor oliebranchen som Tommy Byskov.

Rigtig nok startede han sin karriere som maskinmester i den danske marine, hvor han blandt andet sejlede ubåd i otte år. Men i 1982 begyndte hans civile karriere som produktions- og sikkerhedschef på Thyra Øst, og bagefter gik turen til brøndkonstruktionsafdelingen hos Maersk, inden han i 1998 blev forskningsleder for Statoil i Stavanger.

Tommy Byskov, som stadig er erhvervsaktiv på trods af sine 70 år, fortæller, at han dengang på randen af det nye årtusind kvalificerede alt Statoils udstyr til offshore- og brøndbrug og opbyggede sit eget testanlæg.

- Jeg forskede, eller rettere, prøvede mig frem som en anden Georg Gearløs. Mine kolleger i Norge betragtede mig som en sådan, fordi jeg opfandt nogle løsninger, som så ufattelig simple ud, men som virkede, fortæller han og uddyber:

- Vores hovedformål var at effektivisere offshore-operationer, og i den forbindelse sparede jeg og mine medarbejdere selskabet for 174 mio. norske kr. på halvandet år bare ved at ændre arbejdsprocedurer.

Nytænkning
Udvikling af nyt udstyr til olieindustrien har altid stået centralt i Tommy Byskovs arbejde, og den opfindelse, som han selv er allermest stolt af, og som nu er klar til at få sit kommercielle gennembrud, fik han ideen til allerede i 1980’erne, da han arbejdede på Thyra Øst.

Dengang som nu er spildevand indeholdende olierester, emulsioner og mudder en uundgåelig og udfordrende følgesvend på enhver olieboreplatform. Reglen dengang i 80’erne var, at det var forbudt at hælde olie­forurenet vand med mere end 40 ppm (parts per million) overbord.

Gik i gang i garagen
- Jeg arbejdede som en vanvittig for at holde tallene. Men så begyndte jeg at tænke mig om – ja selv jeg, siger han med et grin, og fortsætter:

- Så da jeg stoppede i Maersk Olie og Gas og startede i Rogalands-forskningen, gik jeg i gang i garagen på Sjællands Odde og udviklede noget, der virkede.

Siden 1980'erne er reglen for ”discharge to sea” skærpet, og i dag er det forbudt at hælde olieforurenet vand med mere end 20 ppm ud i havet. Dette betyder, at der bruges mange ressourcer på at opbevare og rense de store mængder såkaldt sort vand på olieplatformene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086