23948sdkhjf

Så skal der trækkes i Nakskov

Den danske virksomhed East Metal indvier deres nye trækcenter med en kapacitet på 1.500 ton i Nakskov den 21. januar.
Den danske virksomhed East Metal indvier deres nye trækcenter og afholder i den forbindelse reception i Nakskov. Trækcenteret kan foretage certificerende/verificerende test af løfteudstyr, bærende strukturer og lignende på en effektiv, økonomisk og sikker måde, skriver East Metal i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden er træktestcenteret det største af sin karakter i verden, og det har en kapacitet på 1.500 ton. Receptionen finder sted torsdag den 21. januar 2016 kl. 12.15-16.00 hos East Metal Nakskov.

East Metal og Certex Peter Harbo indgår samarbejde om belastningsprøve af store emner. De to virksomheder er begge specialiseret på hver deres felt. East Metal har på få år opbygget en stor virksomhed med speciale i tunge, komplekse stålkonstruktioner og komponenter, herunder løfteåg. Samtidig har Certex Peter Harbo opbygget kompetencer med at prøvebelaste de samme emner, og det har derfor været en naturlig udvikling, at formalisere et i forvejen tæt samarbejde.

East Metal producerer som underleverandør på egne fabrikker i Letland og Danmark for kunder i det meste af verden, primært inden for vind og olie og gas, men også til maskinbyggere, bygningsbranchen og andre. East Metal beskæftiger mere end 700 specialister inden for svejsning, bearbejdning, overfladebehandling, produktionsoptimering, kvalitetssikring, projektstyring og kundeservice.

Certex Peter Harbo er en del af Certex-gruppen, der er leverandører inden for stålwire, løftegrej og hejsemidler. Certex-gruppen kan supplere med stor knowhow og ikke mindst inden for test og service opgaver gør Certex Peter Harbo sig gældende. De har inden for test været blandt de førende inden for offshore olie/gas og vind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078