23948sdkhjf

Danfoss sælger Overfladefabrikken til Sønderborg Fornikling

Danfoss har solgt Overfladefabrikken i Nordborg til Sønderborg Fornikling A/S.
Overfladefabrikken har hidtil været en del af Danfoss Automatic Controls organisationen. Overtagelsen sker pr. 1. september 2008, og indtil denne dato fortsætter driften uændret. 31 medarbejdere bliver berørt af salget, og Sønderborg Fornikling ønsker at overtage alle Overfladefabrikkens medarbejdere. Salget af Overfladefabrikken underbygger Danfoss’ overordnede ønske om at fokusere på kernekompetencerne.

- Sønderborg Fornikling A/S besidder i forvejen kernekompetencer inden for overfladebehandling, og vi ser et stærkt fremtidsperspektiv i, at Overfladefabrikken fremover bliver en del af denne virksomhed, siger Hans Viggaard, Vice President, Danfoss Automatic Controls Operations.

Udflytningen af produktionen fra fabrikken i Nordborg til Sønderborg Forniklings fabrik i Ragebøl vil ske gradvis og forventes afsluttet i april 2009.

- Det glæder os, at Sønderborg Fornikling ønsker at overtage vore dygtige medarbejdere. Samtidig finder vi, at Sønderborg Fornikling A/S og Overfladefabrikken er et godt match, siger Hans Viggaard.

Danfoss Automatic Controls’ kvalitetsfunktion vil bistå med overdragelse af det eksisterende kvalitetsstyringssystem og således sikre, at Danfoss såvel som andre kunder fortsat vil modtage produkter af samme høje kvalitetsniveau.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112