23948sdkhjf

Underdirektør: Dynamisk fræsning er en revolution

En omfattende maskinliste og investeringer i ny teknologi er nødvendigheder hos Kofod & Christensen Maskinfabrik i Frederikshavn, når kundernes krav skal opfyldes.
Avancerede komponenter, høj kvalitet og hurtig levering på umulige opgaver er kravene fra Kofod & Christensen Maskinfabriks kunder. Det kræver en omfattende maskinliste og løbende investeringer i den nyeste teknologi.

De avancerede krav oplever Kofod & Christensen blandt andet, når de fremstiller ventilhuse.

- Tidligere kunne et ventilhus bestå af tre dele, men i dag er trenden, at komponenten består af en enkelt del. Det minimerer stålspildet og forkorter processen, siger Kofod & Christensens underdirektør, Anders Fabricius, om den revolution, der er sket indenfor spåntagning.

- For fem-ti år siden ville en fræser stå og hyle, hvis den skulle lave det samme som en moderne CNC-maskine og ville ikke holde ret længe, fortæller Anders Fabricius om fordelene ved dynamisk fræsning, som forlænger såvel maskiner som skærende værktøjs levetid. Og så er dynamisk bearbejdning et must for at kunne leve op til kundernes mere og mere avancerede krav.

Kofod & Christensens maskinliste ligger frit tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, og det er helt bevidst, fortæller Anders Fabricius.

- Mange kunder har helt unikke krav til udstyret, og de finder os blandt andet ved at søge på specifikke maskiner på Google.

Andre kunder bruger Kofod & Christensens maskiner til at aflaste egen produktion ved spidsbelastning.

De forskelligartede opgaver stiller store krav til såvel udstyr som ansatte. Mange små serier kræver mange opstillinger og programmeringer, og derfor betjener en operatør typisk to CNC-maskiner ad gangen. Så mens den ene maskine kører, stiller operatøren op på den anden.

Simulering fastsætter prisen
Ordrerne varierer i type og omfang, og her spiller den nyeste teknologi en stor rolle.

I januar modtog virksomheden for eksempel en ordre på en komponent til en gammel MAN Diesel skibsmotor. Tegningen var fra 1947.

- Så her kørte en operatør en simulering på bearbejdningen i en Mazatrol Matrix og kort tid efter, var komponenten prissat, forklarer Anders Fabricius.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12