23948sdkhjf

Firma-køb trækker Varo ned

[i]Siden Varo Specialmaskiner i 1999 købte Kronjysk Stål, har Varo måttet døje med underskud forårsaget af den opkøbte virksomhed. Til gengæld trækker Campen Maskinfabrik opad.[/i]
Siden overtagelsen af Varo Specialmaskiner i 1997 har de to ejerledere, cand. merc. Niels Jensen, 42 år, og ingeniør Flemming Kristensen, 50 år, været dygtige til at skabe vækst og øge overskuddet år for år. Men tilkøbet af virksomheden Kronjysk Stål i 1999 har hvert år hevet slemt ned på bundlinien i moderselskabet, Varo Specialmaskiner. Til gengæld trak et andet datterselskab, Campen Machinery, en lille smule den anden vej i år, skriver ErhvervsBladet.

Varo Specialmaskiner A/S, Hornslet, øgede omsætningen med 8,5 mio. kr. til 97,8 mio. kr. i 2002/03 og overskuddet før skat med 1,5 mio. kr. til 6,7 mio. kr. Men desværre trak Kronjysk Stål ned med et underskud på 2,5 mio. kr., mens Campen Machinery bidrog med et beskedent overskud på 0,2 mio. kr.

ErhvervsBladet beskriver onsdag Varos samlede forretninger og forventninger til de forskellige fabrikkers bidrag: Niels Jensen, der tager sig af økonomi og salg, oplyser, at et oparbejdet underskud på 6,1 mio. kr. i Kronjysk Stål nu er konverteret til ansvarlig lånekapital. Han tror på, at Kronjysk Stål, Randers, og dens 10-15 medarbejdere i år kan bidrage med et plus. Virksomheden fremstiller rustfrie tryktanke og procesanlæg til fødevare-, kemi- og medicinalbranchen.

Kronjysk Stål er nu flyttet ind hos Bjørnkjær Maskinfabrik i Brabrand, som Niels Jensen og Flemming Kristensen og to andre er blevet medejere af som led i et generationsskifte. Flytningen giver en besparelse, og der kan opnås forskellige synergier med Bjørnkjær Maskinfabrik, der bl.a. fremstiller trykbeholdere, fordampere, inddampere og kondensatorer. Maskinfabrikkens direktør Søren Jensen er også med i ejerkredsen.

Tidligere lå maskinfabrikken Campen i Hasle i Århus, men efter Varo overtog aktiviteterne, blev de flyttet til Hornslet. Campen fremstiller maskiner til tæppe- og tekstilindustrien. Eksportandelen er 90 pct.

Kronjysk Stål, der fremstiller rustfri tryktanke, trækker stadig ned i regnskabet hos Varo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078