23948sdkhjf

28 MW forsøgsmøller til Nissum Bredning

Møllerne skal teste den nye 7 MW mølle fra Siemens, ny transmissionteknologi og nye vindmøllefundamenter.
Nissum Bredning Vindmøllelaug bliver vinder af Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvindteknologi. Projektet vil bidrage til besparelser på fremtidens el produceret af havvindmøller, og bekræfter dermed Danmarks førerposition inden for vindenergi.

Vinderen af støtten for forsøgsordningens for ny havvindteknologi er Nissum Bredning Vindmøllelaug I/S med deres 28 MW projekt ”Testbed for nye teknologier og integreret design”.

- Med opførelsen af testmøllerne i Nissum Bredning er Danmark blandt de få lande i verden, der kan tilbyde førsteklasses faciliteter til at teste alle faser i udviklingen af fremtidens havvindmøller. Det er afgørende for vores eksport af vindmøller og bidrager til at fremme den globale grønne omstilling og samtidig opfylde Danmarks målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Nissum Bredning Vindmøllelaug samarbejder på projektet med Siemens Wind Power og Jysk Energi.

Forsøgselementer
Projektet indeholder vigtige forsøgselementer for fremtidens havvindteknologi med både højt udviklingspotentiale og kommercielt perspektiv. Forsøgsprojektet inkluderer blandt andet test af fire nye 7.0 MW Siemens vindmøller (SWT-7.0-154) og et nyt bøttefundamentskoncept (jacket). Denne mølletype er i øjeblikket testet på Østerild teststation, men er endnu ikke blevet testet offshore.

Forsøgsordningen giver muligheden for at afprøve disse teknologielementer i storskala i forhold, som ligner Nordsøen, hvor teknologien forventes at blive anvendt først. Projektet indeholder også et nyt kabel- og koblingsanlægskoncept med 66 kV spænding, som forventes at være standardspænding for fremtidens havvindmølleparker.

Forsøgselementerne, som skal testes i Nissum Bredning, forventes at bidrage med betydelige besparelser på fremtidens havvindmølleprojekter. Ansøgeren vurderer, at forsøgsprojektet vil kunne medføre besparelser på ca. 12,5 % af både anlægsomkostninger og driftsomkostninger.

Fakta
Forsøgsordningen blev i november 2012 aftalt i et delforlig under Energiaftalen om de kystnære havvindmøller.

De havvindmøller, der etableres under ordningen, får en fast afregning på 70 øre/kWh i en periode svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328