23948sdkhjf

Rekordår hos Jupiter Group

Den danske glasfiberproducent havde sidste år en omsætningsfremgang på over 70 procent. Nu opruster man yderligere.
Udover omsætningsfremganegen på 70 procent formåede glasfiberproducenten, der udvikler nacelle- og spinner-covers til vindmølleindustrien, at tredoble årsresultatet.

Desuden kunne virksomheden byde mere end 200 nye medarbejdere velkommen globalt, og de bugnende ordrebøger viser, at væksten vil fortsætte i 2016. Direktør Jens Kristensen kan også glæde sig over, at væksten kommer fra både nye og eksisterende kunder samt nye markeder.

- Vi er naturligvis stolte af, at vi har succes og har udvidet i både Polen, Kina og USA, og samtidig har formået at fastholde vores produktionsenhed på Falster i en tid, hvor det ikke just er normalt, fortæller han.

Enheden på Falster beskæftiger 40-45 medarbejdere og fik i år nye arbejdsopgaver, fordi man strategisk valgte at flytte den hidtidige produktion til enheden i Polen og lade den danske enhed fokusere på innovations- og specialopgaver – og den omlægning har båret frugt for begge afdelinger.

Tre grunde til succesen
Jens Kristensen giver selv tre grunde til virksomhedens rekordår.

- Først og fremmest har vi en fantastisk og dedikeret medarbejderstab. Selvom vi efterhånden er over 700 fordelt på tre kontinenter, er vi gode til at samarbejde på tværs. Dernæst har vi en præcist formuleret og efterlevet fokusstrategi, hvor vi er 100 procent dedikeret til vind. Og endelig har vi en bevidst satsning på innovation, forklarer han.

Det store fokus på fortsat innovation viser sig blandt andet ved, at alle fire produktionsenheder har egne ingeniørteams tilknyttet. Desuden skal innovationen styrkes i Danmark, og her arbejder udviklingsenheden på Falster videre, mens man nu opruster i hovedsædet, der på grund af successen rykker fra Bogø til Køge i foråret 2016.

- Vi flytter for at kunne udvide og bedre tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer samt fastholde vores nuværende. Køge blev valgt i dialog med medarbejdere i hovedsædet, og de får nu i gennemsnit kortere til arbejde.

I første kvartal forventer direktøren at skulle ansætte tre-fire nye ingeniører. De skal være med til at sikre fremtidens vækst både i Polen, USA og Kina og på Falster.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094